Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Småbørnsteamet

Mariehønerne og Sommerfuglene er betegnelsen på grupperne for de yngste (3-4år) i børnehaven.  

Vi er pt. 4 pædagoger, 2 medhjælpere og en studerende i grupperne. Vi har hver især vores primærbørn/familier, som vi i dagligdagen har vores helt særlige fokus og opmærksomhed på.
Ved opstart får I tildelt en primærpædagog, som modtager jeres barn og sørger for en god og tryg indkøring. Hvis muligt er det også denne pædagog, der har vist jer rundt ved forbesøget. 
Hele personalet i begge grupper arbejder tæt sammen om børnene, så I er altid velkommen til at hive fat i en anden en primærpædagogen. Så sørger de andre for at give beskeder m.m. videre til rette vedkommende :-) 

Vi har valgt at have to 3-4 års grupper, da vi arbejder meget ud fra børnenes relationer, børnenes perspektiv og spor. Ved at have 3-4 års grupper sikre vi en tryg og tæt tilknytning for børnene i de første to år af deres børnehavetid, dette sikre også at børnene kan finde sammen i de relationer, der er rigtige for dem og der er mulighed for mange forskellige venskaber både i de respektive grupper og på tværs af dem.

Vi spiser som udgangspunkt i primærgrupperne. Altså vil Jeres barn som udgangspunkt spise madpakke sammen med dets primærpædagog. Vi sidder det samme sted hver dag, så børnene har tryghed og genkendelighed herved.
Er der dage hvor vi er få børn, kan vi dog godt finde på at samles i et grupperum og spise blandet. Igen med fokus på, at så kan man sidde sammen med lige den, man allerhelst vil. 

Ligeledes  holder vi også fødselsdage i primærgrupperne.

Dermed får Jeres barn tilknytning til alle voksne i grupperne, men dog en særlig tilknytning til sin primærpædagog. 

Positionering.
Vi arbejder med at de voksne positionerer sig, så der er tid til fordybelse, gerne i mindre grupper, samt der er en voksen der har blik på at hjælpe, hvis noget er svært. (overbliksvoksen) Der er en voksen, der er praktisk, så man altid kan få hjælp til bleer, tøj m.m.  
Et positioneringsskema

Vi arbejder med positionering både for at skabe tryghed for børnene, så de ved, at de voksne der er i gang med en aktivitet ( synge, lege, male eller lign.) bliver i aktiviteten, ergo sammen med børnene. Men også for at skabe gode rammer for os selv. Vi ved, at når vi har fordyber rollen, så skal vi blive heri, og lade overbliksvoksen tage eventuelle konflikter eller kede børn.  Samt det praktiske arbejde er der også en der tager sig af, og gerne sammen med nogle børn.