Forfatteren: Per Juul Larsen, frivillig ved Nyborg Lokal Historiske Arkiv.
Fra fattiggård til kommunale værker.
(artikel fra Lokalavisen - maj 2021)
I 1876 besluttede Nyborg Byråd at opføre en ny og større fattiggård, det nuværende Taarnborg, til erstatning for det hidtidige fattighus i Nørregade. Arkitekt Lendorff tegnede den ny bygningen, der blev taget i brug i 1881 og navngivet ”Fattiggaarden”.
Som det fremgår af det ældre foto lå den store og flotte bygning dengang helt alene udenfor fæstningsterrænet ved Glaciet, dvs. volden ned mod voldgraven på dette sted kaldet ”Kamgraven” og vest for det nu opfyldte ”Kamhullet”, hvor Kvickly ligger i dag. Bag bygningen var der en ganske store have, der i bredden strakte sig fra Peter Krøllsgade til Gasværksvej og i længden fra Tårnvej til Carlsmindevej. Hele Bygningen var beregnet til 45 beboere, men husede sjældent mere end 20 – 25.
”Fattiggaarden” eller ”Forsørgelsesanstalten”, som den senere kom til at hedde, virkede som sådan frem til 1929.
Dagligdagen i ”Fattiggaarden”
Et bestyrerpar tog sig af den daglig drift og forplejning, og en fattiggårdsinspektør varetog sammen med to ansatte damer ledelsen af fattiggården.
Der var i bygningen tale om en streng adskillelse af beboerne. Ved siden af bestyrerlejligheden havde de ældre mandlige beboere deres soverum, opholdsstue samt arbejds -og spisestue. Her flettede de sivmåtter og lignende. På den anden side af bestyrerlejligheden havde de kvindelige beboere en stue på hver side af gangen.
De ældre ”lemmer”, eller folkene, som de blev kaldt, hjalp til med forefaldende arbejde. Kvinderne i køkkenet og mændene i den store have, der hele vejen rundt var omgærdet af en høj tjørnehæk. - ”Lemmerne” måtte færdes frit i haven og i byen.
Den nordlige del af gangen rummede en afdeling for yngre subsistensløse. De måtte ikke færdes udenfor afdelingen men blot vente på hjemsendelse til den kommune, de nu kom fra. De havde kun adgang til en lukket stengård, hvor de var beskæftiget med at slå sten til skærver.
På øverste etage var der indrettet en afdeling for sindslidende. En sygeplejerske og en medhjælper passede denne afdeling. I denne del af loftet var der også en celle, hvor meget urolige patienter blev anbragt.
Taarnborg efter ”Fattiggaarden”
I 1926 besluttede byrådet at nedlægge ”Forsørgelsesanstalten”. I de følgende år blev institutionen ombygget og indrettet med kontorer til elektricitetsværket samt 4 lejligheder til bl.a. ledere på værket. I en isoleret del af bygningen blev der indrettet 3 opholdsstuer med bad og wc for subsistensløse. I 1929 blev forsørgelsesanstalten endelig nedlagt og samtidig skiftede huset navn til ”Taarnborg”.
Det hidtidige bestyrerpar overtog den ene af de ny lejligheder, hvorfra de i en overgangsperiode frem til 1945 fortsat tog imod subsistensløse. Herefter ophørte denne sidste rest af ”Forsørgelsesanstalten”.
Frem til 1993 var Taarnborg hjemsted for drift og administration af først elektricitetsværket og senere administration af alle kommunale værker, inc. Fjernvarmen.
Siden har bygningen været brugt til forskellige formål: Flygtningeadministration fra 1994-96 og børnehave siden 1998.
Som det fremgår af det ny foto, er bygningen i det ydre stort set uforandret siden indvielsen af ”Fattiggaarden” i 1881. Derimod er områderne omkring bygningen som bekendt i dag fuldt bebygget.
Fakta:
1881-1929: Fattiggård/forsørgelsesanstalt,
1929-1993: Drift og administration af de kommunale værker.
1994-96: Flygtningeadministration.
1998- : Børnehave.
