Handleplan for sorg og kriser hos børn.
Vi ønsker at sætte fokus på sorg og krise hos børn, da begrebet sorg dækker over mange situationer og derfor er noget, vi alle møder på et tidspunkt i vores pædagogiske praksis. Sorg omfatter skilsmisser, sygdom, dødsfald i familien, tab af en god ven eller voksen i børnehaven og vi ønsker at være bedst muligt rustet til at kunne håndtere disse problemstillinger. Forældrene kan til enhver tid kontakte pædagogerne, hvis de ser symptomer hos deres børn. Hvis der sker noget i børnehaven tager pædagogerne straks kontakt til forældrene. Derfor har vi udarbejdet denne handleplan, hvor vi har skitseret hvilke reaktioner der kan indtræde hos børn, samt hvordan vores indsats vil forløbe.
Sorg- og krisereaktioner hos børn .
Ligesom voksne reagerer børn på det de er vidne til, næsten uanset alder. Men måden de gør det på vil være afhængig af deres forudsætninger og udvikling samt ikke mindst af omgivelserne.
Børn har i modsætning til voksne - der er bedre til at glemme eller fortrænge voldsomme oplevelser - ofte vedvarende erindringer/genoplevelser, drømme og mareridt om det skete. Små børn ser, lugter og føler, når de oplever noget - og det er også på den måde de erindrer - som en direkte sanseoplevelse. Det er beskrevet at småbørn, der har været vidne til voldsomme oplevelser før de fik et aktivt talesprog, har kunnet beskrive begivenhederne ret præcist efter at de havde lært at tale.
De krisereaktioner der ses hos børn, svarer næsten helt til hvordan voksne reagerer.
Hos børn ses:
•Angstanfald
•Hurtige følelsesmæssige skift
•Irritabilitet
•Vredesudbrud – som kan være meget udadrettede og aggressive
•Sørgmodighed - mismod
•Adfærdsændringer – f. eks. i form af regression
•Følelsesmæssig tilbagetrækning
•Koncentrationsproblemer - rastløshed
•Søvnforstyrrelser
•Fysiske klager, feks. hovedpine og mavepine
Hvilke symptomer skal de voksne være opmærksomme på hos børn:
•Børn som forstenes enten i en ligegyldig attitude over dage uden at man kan komme i en eller anden form for dialog – sprogligt eller følelsesmæssigt – med dem .
•Børn som i mere end få timer virker ”ude af sig selv”, ikke har styr på dagligdagen og omgivelserne (set i relation til alder) og som ikke kan trøstes.
•Børn som mere vedvarende har høj puls (små børns puls er generelt højere end voksnes), ikke sover eller hvor de ovenfor nævnte krisereaktioner er meget udtalte.
Akut indsats:
· Familiesammenføring eller erstatning af forældre ved anden direkte voksenkontakt.
Af hensyn til barnets separations ”følsomhed” er det vigtigt at barnet får kontakt med en af forældrene eller i nødsfald en anden kendt person så hurtigt som muligt. Det er vigtigt at der til mindre børn er en én til én kontakt. Længere tids afbrydelse af forældrekontakt er for både små og store børn i krisesituationer/under stress svært traumatiserende.
· Dækning af primære og omsorgsmæssige behov.
Ligesom for voksne er det vigtigt for børn med mad, drikke, varme/tøj.
Generel indsats:
· Orientering af børnene relateret til deres alder og udvikling.
Selv små børn ned til 2 års alderen har brug for orientering om den faktiske situation. Det skal altid udtrykkes konkret og i et sprog, der svarer til barnets sproglige udviklingsniveau. Det er en fordel at bruge barnets egne udtryk, selvom de i første omgang måske ikke altid dækker hændelsen, som den måske formuleres i et mere fuldendt og præcist voksensprog. Siden kan man i den løbende dialog bygge videre på barnets forståelse.
Derudover, er åbenhed hos forældrene vigtigt og det, at personalet tør at spørge til situationen. Det er endvidere en god idé hvis forældrene løbende informerer om hvad der snakkes om derhjemme, så man har mulighed for at følge op på det i institutionen.
· Orientere forældrene om børns reaktioner og behov - ikke mindst behovet for gentagelser og at meddelelser skal gives i små doser.
Det er en stor hjælp for forældrene at kende til børnenes reaktioner og behov.. Det får forældrene til at føle sig mere kompetente og sikrer, hvilket også virker positivt på børnenes mulighed for en bearbejdning af den traumatiske hændelse.
Det er vigtigt at gøre forældre og andre voksne omkring barnet opmærksomme på at koncentrationsvanskelighederne er det der svinder sidst.
· Hurtig etablering af daglige rutiner.
For såvel børn som voksne, har en hurtig etablering af daglige rutiner, en helende og beroligende effekt. I den forbindelse er samarbejdet mellem hjem – daginstitution vigtigt, så kammerater kan blive orienterede og der undgås en isolering af barnet. Det er vigtigt at pædagoger får lejlighed til at drøfte hændelsen/emnet død i gruppen, da kammeraternes frygt for egne forældre aktiveres i den pågældende situation.
Læs mere her:
· www.cancer.dk
· www.bornsvilkår.dk
· ”Sorg hos børn” af Atle Dyregrov
· ”At tage afsked” af Atle Dyregrov
· ”Min mormor er en engel” af Helle Skødt Nielsen (børnebog)
· ”OmSorg handleplan 0-6 år” - kræftens bekæmpelse (til personale)
· ”Når børn mister” - Børns vilkår (til personale)